23-08-2016

Kold hævede picnic boller - også kaldt "veninde-brød"

De smager virkelig godt, også elsker jeg bare at kunne lave dejen dagen før.

Jeg er faktisk ikke så vild med picnic, kommer stort set aldrig sådan spontant afsted på dem, men når der er klassearrangement så er det jo bare om at få pakket madpakken og gøre det lidt hyggeligt.

Mathilde havde veninder til overnatning denne weekend. En af pigerne spiste ikke gluten, så hun var da heldig at være her hos os, hvor der stort set ikke eksisterer gluten.Cool

Opskrift på veninde-brødet:

Dag 1.

1 liter vand

25 g. gær

1 spsk. honning

30 g profiber

3 store spsk. husk - lad det stå i ca. 5 min

rør godt rundt og tilsæt dit mel.

100 g. kartoffelmel

100 g. majsmel

150 g. rismel

100 g boghvedemel

2 tsk. salt

Det hele skal have en godt tur på din røremaskine, derefter sætter du det på køl til dagen efter.

Dag 2

tag dejen og form boller med 2 skeer

pensel dem med med sammenpisket æg, hvis du gerne vil have drys på kan du gøre det.

Bages ved 220 grader i ca. 25 min.