Mine opskrifter

10-01-2017

Januar er = med sundhedstid, og det er det også for mig. Dog har jeg valgt at sunde januar skal være sunde 2017. Ja, jeg tror på, at sige det højt, og sundhed for mig er mange ting...🙂

Men disse lækre sunde knækbrød, er en super lækker snack til mellemmåltidet. I dag har Mathilde haft dem med i skole, og flere af hendes kammerater har nydt godt af de lækre knækbrød.

Så bag med sundhed, og spis og nyd!

Opskrift:

Denne opskrift har et reduceret olieindhold, men de er virkelig knasende og sprøde!

Super nemme og hurtige at lave. God som snack i madpakken - ungerne elsker dem!

Opskrift:

60 ml. sød chili olie

en stor håndbuld frisk spinat som blendes med din stavblender. det bliver til en helt grøn masse, som du vender i resten af ingredienserne

240 ml. vand

 2 spsk. chiafrø

1 dl. hørfrø

1 dl. græskarkerner

0,5 dl, solsikkekerner

1 dl. fuldkornsrisflager

1. dl havregryn

1 tsk. salt

ca. 4 store spsk. fuldkornsrismel

Bland det hele godt sammen, og rul det ud mellem 2 stykker bagepapir. De skal være ret tynde. Skær dem op inden bagning. Jeg trykker mine ud med et glas, men det er mere fordi, jeg godt kan lide dem runde. Du kan blot skære dem ud som du ønsker.

 

03-01-2017

Her i ferietiden bliver der spist en del brød til de mange hyggelige morgenmåltider.

Selv om jeg ikke har lagt så mange opskrifter ud, så bliver der alligevel bagt her i huset!

Et af de mere lækre og ret nemme brød er dette franskbrød. Jeg er fan af koldhævet brød, for det gør det så meget nemmere, når man vågner op og bare kan smide brøddet ind i ovnen, og en time senere, så nyder man det dejligste brød!

Opskrift:

Dag 1.

5 dl. vand

20 g. gær

1 spsk. honning

30 g. loppefrøskaller - lad det stå i 5-10 min.

100 g. kartoffelmel

1,5 tsk. god salt

50 g. solsikkekerner

50 g. havregryn

50 g. fuldkornsrisflager

125 g. fuldkonsrismel

Det hele røres godt sammen. Derefter tager du din form og pensler den godt med olie. I med dejen og pensel det på toppen med olie og drys med sesamfrø.

Formen kommer du nu i køleskabet til dagen efter.

 

Dag 2.

Lad dit brød hæve lunt i ca. 1 time. Jeg snyder lidt da jeg har et hæveprogram i min ovn og derfor hæver det kun 30 min ved 50 grader.

Ovnen stilles på 220 grader og brødet bages i ca. 90 min. Det skal være godt fast.

 

 

16-12-2016

Glædelig 16. december

Alt behøver ikke være med sved på panen og helt fra bunden.

Ved mange af jer har en hektisk tid, så lidt hurtigt godt og alligevel HOMEMADE.

Med dette gigantiske marcipanbrød, bliver alle glade og der er til mange gæster i sådan en omgang!🙂

Opskrift:

500 g marcipan - køb det bedste, det smager bare bedst!

300 g. nougat

Rul marcipanen ud i noget film (det bliver lettere at rulle dit marcipanbrød til slut) Det skal være ret tyndt.

Skær din nougat ud og put det oven på din marcipan.

Tag et stykke film og rul oven på marcipanen, så det ligesom bliver i et med din marcipan.

Rul det nu stramt sammen og du får en kæmpe roulade, hvor marcipan og nougat spiller flot sammen.

Skær enderne af, så den afsluttes flot.

Overtræk den med mærk god chokolade og pynt dem med hvad du elsker. jeg smutede nogle mandler og skar dem i stykker og dryssede på toppen.

Så er der frisk lavet julemarcipan til alle i weekenden!

15-12-2016

Glædelig 15. december

Lækkert brød til både madpakke og morgenmaden.

Smager virkeligt dejligt og har det rustikke look .🙂

Hyggeligt med stjernen på toppen, så kommer vi da i julestemning!

Opskrift:

4 dl. lunken vand

50 g. gær

60 g pudderskukker

20 g loppefrøskaller

15 g chiafrø - lad det hele stå i 5 min.

70 g havregryn

1 tsk. salt

100 g. mandelmel (jeg laver altid mit eget fra hele mandler)

80 g. rismel

50 g. havremel

Rør det hele godt sammen. Vend det ud på en bageplade, og form det rundt. Du må gerne gøre det mere høj-rundt, da det flader ud når det hæver. Drys havregryn på toppen og skær derefter din stjerne eller kryds med en skarp kniv i toppen.

Sæt til hævning i 60 min.

Bages ved 200 grader i 80 min.

13-12-2016

Glædelig 13. december

Jeg har været så heldig, at få fat i de lækreste økologiske madæbler, og det kom der blandt andet en ny opskrift ud af - denne deler jeg nu med jer!

En mørk tirsdag kræver selvfølgelig en skøn JULE-æbletærte med lækker marcipan-mørdejsbund. Den smager skønt, så i dag er dagen, hvor du måske skal forkæle dig selv med denne skønne kage/tærte.

Opskrift:

Step 1.

2-3 madæbler skrælles og skæres fine i både

2 spsk sukker

2 spsk. lys sirup

1 tsk. kanel

1 tsk. allehånde

1 tsk. nelliker

1 tsk. stødt ingefær

Det hele blandes sammen og stilles til side imens du laver din mørdej.'

 

Step 2.

150 g. smør

100 g. florsukker

20 g. pofiber

100 g. fint rismel

250 g. marcipan

Det hele røres godt sammen - jeg gør det på min maskine, det skal helst gå hurtigt og ikke for meget.

Stil din mørdej koldt i ca. 30 min.

Smør nu din form og pres dejen helt ud til kanterne.

Put dine æbler fint i formen, pres dem lidt ned i dejen.

Bages i ca. 45 min. ved 200 grader.

Du vælger selv dit tilbehør... (is, fløde, eller...)