28-08-2017

Glutenfri rabarber-crumble med frø og kerne (sense)

Ikke nok med at jeg lever glutenfri, så er jeg også begyndt at spise ud fra "sense-begreberne".

Jeg mærker en stor forskel i min krop, og jeg nyder min kostomlægning. Det betyder også at en del af mine opskrifter vil tage udgangspunkt i denne måde at leve på, men det skader ingen, tror kun det er en fordel for de fleste.

Denne rabarber-crumple kan du spise om morgen sammen med din skyr, spis den lun med en lille klat flødeskum, eller nyd den som et mellemmåltid.

Opskrift:

800 g rabarber skåret i skiver

150 g. sukrin gold

2 spsk. flydende sød

100 g. hakkede mandler

100 g solsikkekerner

4 spsk. chiafrø

50 g. græskarkerner

50 g. havregryn (glutenfrit)

90 g. hakket 85% mørk god chokolade

Det hele blander du sammen i en stor skål, så sukkeret, mandlerne og kernerne er blandet. Hæld hele massen op i en tærteform.

Bages ved 160 g. i 60 min.

Det er en crumble af den rustikke slags. (Manden i huset synes ikke det var kage)