25-10-2016

Glutenfri LYN-boller

Skulle bage noget der ikke tog ret lang tid, men som var god til at have med i madpakken. Så hvis du ikke har mere brød, eller andet godt som kan komme med på madpakken, så kan du LYN hurtigt bage disse lækre boller!

Opskrift:

8 dl. lunken vand

50 g. gær

1 spsk. sirup eller sukker

2 spsk. chiafrø

50 g. profiber - lad det hele gelere i 5 min.

2 spsk. fuldkornsrisflager (kan undlades)

120 g. kartoffelmel

100 g. solsikkekerner

200 g. fuldkornsrismel

100 g. havremel

1 spsk salt

Det hele æltes rigtig kodt sammen på røremaskinen.

Dejen er lidt lind og jeg brugte mine jumbo muffin forme. Lidt smør eller olie i bunden. Drys lidt solsikkekerner ned i unden og put dejen op i formene med det samme. Drys lidt på toppen også.

Lad det stå og hæve i ca. 40 min.

Sæt dem ind i en 220 grader varm ovn. Skru ned til 200 grader med det samme og bagf dem i 50 min.

Tag dem ud af formene med det samme og lad dem køle.