20-09-2016

Glutenfri gulerodsboller med solsikkekerner - luftige og lækre

Det kan godt være lidt svært, at få bagt gulerodsboller uden at de bliver for fugtige inde i selve bollen. Men denne her opskrift er virkelig god, og du får sprøde boller og en tilpas luftighed i bollen.

Er rigtig god på madpakken, og smager også dejligt dagen efter. kan nemt fryses.

Du får 13 - 14 pænt store boller af denne portion.

Opskrift:

8 dl lunken vand

50 g gær

2 spsk. agave sirup

30 g. loppefrøskaller - lad det hele stå 5 - 10 min og gelere.

Tilsæt derefter alt melet.

130 g. majsstivelse

100 g. havremel

100 g. kartoffelmel.

100 g. rismel

1 spsk. salt

200 g revet gulerod

100 g solsikkekerner

Det hele røres rigtig godt rundt og du får en lidt fast dej.

Det skal hæve i 1 time.

Brug 2 skeer til at sætte dine boller på bagepladen. Pensel dem med lidt mælk eller æg.

Bages ved 220 grader i 30 min.