12-09-2016

GLF: Æble - kanel - mandel snoresvip snegle.

Havde sådan lyst til, at skabe sund udgave af den almindelig kanelsnegl, og nu er det lykkedes og endda virkelig godt!

Det er en af de bedste gærkager jeg har lavet, sød men ikke for sød, sund, men ikke for sund!Cool

Jeg har brugt naturens sødme i form af dejlige danske æbler, og dem er der rigtig mange af i år, så bare kom igang med disse helt utrolig lækre kager!

Opskrift.

Remonce:

Skræl 4 søde æbler og skær dem op i små skykker

Hæld dem i en gryde om 0,5 dl. vand

tilsæt 4 spsk. kanelsukker, som du har lavet (bare ligesom, hvis du skulle lave det til risengrød)

Lad det simre og koge ind stille og roligt.

Når æblne er møre så stil det til side og lad det køle.

Husk at røre i det i løbet af processen.

Tilsæt 100 g. hakket mandler

100 g. smør røres godt ud i blandingen

 

Dejen:

2,5 dl. lunken vand

2,5 del. lunken mælk

50 g. gær

1 æg

100 g. smør (flydende)

25 g. loppefrøskaller. Lad det hele stå i 5 -10 min og stivne.

1 tsk. salt

2 spsk. sirup

2 tsk. kardemomme

100 g. majsstivelse

100 g kartoffelmel

40 g. majsmel

200 g. rismel

Det hele røres godt rundt og det er en ret fast dej.

Lad det hæve i 1 time.

Put kartoffelmel ud på bordet og rul din dej lige så stille ud. Pas på du ikke trykker for meget, bare rul det forsigtigt ud.

Smør din remonce ud på dejen, ligesom på billedet.

Buk den ene halvdel ind over den anden.

Skær baner ud af dejen, og tvist dem rundt, så de ligesom får den snore-struktur.

Det kan være lidt svært.

Pensel dem med æg til sidst.

Bag dem med det samme ved 200 grader i ca. 25 min (hold lidt øje med dem)

Lav din hvide glasur klar og put det på med det samme de kommer ud af ovnen.

De kan fint fryses - du får ca. 18 stk af denne portion.